Region Nordjylland Employee Directory
Government AdministrationAalborg Ø, Denmark10001+ Employees
I Region Nordjylland ser vi medarbejderne som vores vigtigste ressource. Det er medarbejderne, der er nøglen til, at vi kan opnå vores mission om et godt liv for alle nordjyder. Et godt liv for alle nordjyder gælder både i det nordjyske sundhedsvæsen, i den regionale udvikling og i vores sociale tilbud og specialundervisning for borgere med særlige behov. Vi løfter de opgaver, der kræver nordjysk sammenhæng og helhed på tværs af kommunegrænser. Hvis du vælger et job hos os, kan du gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel på én og samme tid. Gør karriere Vi lægger vægt på, at du får et spændende og udfordrende arbejdsliv og et karriereforløb med personlig og faglig udvikling. Vi hjælper dig så vidt muligt til den karriere, der passer til netop dig og dit liv, om du ønsker at gå leder-, specialist eller generalistvejen. Gør hver dag vigtig For os er kolleger noget af det vigtigste. Et godt kollegaskab, faglig sparring, og en sjov og god atmosfære gør det værd at tage på arbejde. Vi lægger vægt på tværfaglighed og teamsamarbejde. Vi tager vores personalepolitiske værdier seriøst og inddrager dig og dine kolleger i vigtige beslutninger. Gør en forskel Med en ansættelse i Region Nordjylland gør du en forskel. En forskel for vores patienter og pårørende, en forskel for særligt udsatte borgere eller en forskel for udviklingen og bosætningen i Nordjylland. Du er med til at sikre, at de nordjyske borgere er i gode hænder, når de er i kontakt med Region Nordjylland. Men for at alt det skal lykkes, kræver vi af dig, at du har lyst til at gøre en forskel, at du er ambitiøs og yder dit bedste i dit team og i det tværfaglige samarbejde for de nordjyske borgere.