Eventyrsport
RetailJylland, Denmark201-500 Employees
For at komme til den outdoor-kæde, som Eventyrsport er i dag, skal vi helt tilbage til 1996. En lille butik blev åbnet i et 46 kvadratmeter stort kælderlokale i midten af Aarhus. Navnet på butikken var på dette tidspunkt ikke Eventyrsport, men Toursport, og vi havde kun åben fra kl. 13 til 17. Stille og roligt blev åbningstiden dog udvidet, og inden længe kørte butikken på fuld tid. Derfor tog vi i 1998 et stort skridt - ud af kælderen og ind i en ny og mere professionel butik. Snart var vi atter på udkig efter mere plads, men intet virkelig passende dukkede op - indtil en dag: En smuk butik i det gamle shoppingområde, kendt som latinerkvarteret, i midten af Aarhus var blevet ledig. Eventyret voksede sig større, og til sidst voksede forretningen og ambitionerne også fra dette butikslokale. Vi besluttede derfor at åbne en ny butik med endnu mere fokus på beklædning og fodtøj end tidligere. Navnet på den nye butik blev Eventyrsport, og i dag har vi 12 butikker rundt omkring i landet. En ting, som ikke har ændret sig siden den spæde start i 1996, er vores ambition om altid at tilbyde kvalitet, service og gode priser. Vores motto er ”Altid på toppen”, og hver eneste dag arbejder vi for at leve op til dette, så vores kunder kan blive mødt af engagerede og dygtige medarbejdere, uanset hvilken af vores butikker de besøger.